Området

Velkommen til 3660 Stenløse Syd.

Denne hjemmeside er for nuværende og nye borgere i det smukke grønne område Stenløse Syd i Egedal Kommune med fokus på etableringen af etape 3-4, der vedrører Mosekæret, Kærdalen og Kildebækken. Her på siderne finder du masser af information om udviklingen i området, referater med kommunen og et debatforum med over 2.000 indlæg og nu også en krambod og et håndværkerforum til Stenløse Syd borgerne.

Vi ønsker at påvirke Egedal Kommune til at give borgerne i Stenløse Syd de bedste vilkår i nærmiljøet. Det sker dels gennem kommunemøder og samtaler samt gennem den offentlige debat. Vi håber du også vil deltage i debatten og ytre din mening og dine erfaringer omkring nybyggeri i Stenløse Syd.

Stenløse Syd tilhører Egedal Kommune og er en ny bydel i Stenløse by under stadig udvikling og består af:

  • Salgsetape 1-2: Mårleddet, Hjorteleddet, Torvet, Hareleddet, Rådyrleddet, Sikaleddet og Egernleddet med almennyttigt boligbyggeri, parcelhuse og rækkehuse
  • Salgsetape 3-4: Mosekæret, Kærdalen og Kildebækken med parcelhuse og senere opføres rækkehuse samt almennyttigt boligbyggeri
  • Salgsetape 4a: Lokalplanen for området er i høring fra 7. september 2011 til 9. november 2011
  • Sidste og 5. salgsetape er ikke udbudt til salg af kommunen endnu.
  • Fælleden er et fredet grønt areal, der grænser op til den gamle Stenløse by

Egedal Kommune har stadig grunde til salg. Tjek salgslisten og læs mere om området